Masser af sol, dyk og fisk

Et fantastisk efterårsvejr med høj sol og ingen vind, har lokket mange cousteau'er i vandet denne weekend. Bla. var Tommy og Steen taget til lillebælt, med det formål at tage billeder af de mange brandmænd der driver rundt dernede. Det blev til et fantastisk godt dyk, med masser af sol igennem vandet, helt klart vand, og en stadig behagelig temperatur. Dykket blev sluttet af sammen med en stime (vi tror det er hornfiske yngel). Der var et par hundrede fisk der blev ved med at kredse om os, og hele oplevelsen mindede mest om noget man forventer at kunne opleve på mere sydlige destinationer.