Store dykkedag?
- Details
- Published on Monday, 16 August 2010 19:09
- Written by Lars Nedergaard
Søndag morgen kl. 8:00 mødte hele 11 Cousteau'er op ved klubhuset for at tage en tur til Lillebælt. Målet var Søbadet og allerede ved ankomsten var der nogle få dykkere der. Vi kom alle 11 i vandet og selvom det var på meget forskellige dybder var der enighed om at der var rigtigt gode forhold. Strøm var der ikke meget af og der blev meldt om sigtbarhed helt op til omkring 10m!! Livet under vandet er helt fantastisk for tiden; havkarusserne er kæmpe store og særdeles nysgerrige, der bliver set torsk (som er næsten lige så nysgerrige, men ikke helt så modige) på næsten alle dyk og krabberne myldrer rundt overalt; ikke så sært hvis man føler sig iagtaget:-)
Vel oven vande kunne vi konstatere at der var mængder af dykkere der ligeledes ville i vandet. Pladsen foran Søbadet var fyldt med dykkere, både nye og gamle, samt deres udstyr, så også der emmede det og liv og forventning.


