Mini-vrag
- Details
- Published on Sunday, 10 October 2010 20:38
- Written by Lars Nedergaard
En solskins søndag med næsten ingen vind og kun krusninger på overfladen var som skabt for en bådtur. To Cousteau'er mødtes i Juelsminde, pakkede en båd med dykkerudstyr og afsted det gik. Med den fine solskin og rapporter om at sigten i vandet er stærkt stigende var der dømt vidvinkelfoto; så målet for turen blev et (meget) lille vrag. Efter en god time i vandet var vraget fotograferet fra næsten alle tænkelige vinkler, så snuden blev igen vendt hjemad. Selvom kalenderen siger oktober var det stadig til at sidde på båden i et par timer og få sig en snak om dykning og nyde solskinnet inden det sidste blev pakket sammen og bilerne kørt hjemad.


