Den Blå Elefant sejlede til Langeland
- Details
- Published on Saturday, 25 June 2011 17:28
- Written by Sten Andersen
Med det dejlige skib Den Blå Elefant sejlede Rene, Lars G. og Sten A. til Langeland i Pinsen for at dykke på M36. Det blev til 8 herlige dyk i fantastisk vejr for hver dykker (dog valgte Lars G. pga. turens eneste bølge at fodre lidt fisk og øve knob, mens Rene og Sten dykkede)
Vi startede med afsejling fra Horsens Torsdag kl.1800. Ankom til vraget fredag middag, et par timer førend planlagt, derfor nåede vi dejlige 2 dyk denne dag og afsluttede den første dag, som de efterfølgende, nemlig med grill party på soldækket.
Næste morgen kl. 0600 var Den Blå Elefant startet op og sejlede os igen til dagens højdepunkt, som vi havde en bøje på og heldigvis var den der endnu. Kl. 0800 havde alle dykket og morgen menuen stod derefter på havregryn.
Ved at stå op i ordentlig tid og være effektive i løbet af dagen, ja så kan man dykke 3 dyk om dagen uden at komme i seng kl. ”sent”. Vejret var langt bedre end vejrudsigten ellers havde lovet, det blæste en del om formiddagen, men vinden lagde sig hen under aften og der var havblik, mens vi sad og grillede på fordækket. Noget af det mest specielle ved at være på liveabord i 5 dage, er at man sparer utrolig meget tid med sejlads imellem de enkelte dyk, men det skal så lige siges, at man jo har brugt 17 timer på sejlturen der ned og ligeledes 17 timer hjem igen.
Selvom man synes at det kan lyde af mange timer, ja så føles det slet ikke som lang tid da vi skiftes til at sejle og sove, især turen under Storebælts broen om natten var en fantastisk flot oplevelse, hvor broen nærmest ligner et stort juletræ, med alt det lys der var på broen. Vi oplevede også at der sejlede mange store krydstogts skibe, som stort set lyste hele områder op.
Det er rigtig mange år siden at folk fra klubben, har været på turen på den måde, for normalt er rigtig mange af vores ture jo RIB ture, men på den her måde, bliver det hele meget mere afslappet, man kan lige nappe en ”morfar” imellem de enkelte dyk, flaskefyldninger og måltider eller ligge og tage sol på dækket.
Efter denne her tur må vi konstaterer, at der langt fra skal gå så mange år inden vi tager på den slags tur igen.
Hvis ellers Rene vil have os med på det gode skib.



